Venstre og de almennyttige boliger

Traditionelt har de almene boliger været Socialdemokraternes domæne. I de gode gamle dage - sådan cirka i 1960erne - styrede S en række sektorer med hård hånd. Ud over at sidde på DSB, telefonerne (KTAS) og det sociale boligbyggeri (som man sagde dengang) drev fagbevægelsen en række kooperative virksomheder, f.eks. inden for begravelsesvæsenet. Fælles for disse var at det gik de fleste ilde.

Boede man til leje i KAB (eller andre steder) før 1975, var der til ejendommen tilknyttet en magtfuld vicevært og over ham en inspektør. En gang om måneden kom inspektøren forbi og lagde et bundt lister, hvorpå der stod skrevet hvad der skulle laves i ejendommen her og nu. Lejerne var lykkeligt forskånet for at have indsigt i den slags ligegyldige detaljer.

Om indførelsen af beboerdemokrati i den almennyttige sektor har jeg skrevet https://goo.gl/HK8VRh

Beboerdemokratiet har virket lige siden. Og virket godt. Det har været en torn i øjet på Venstre, mest på grund af at dette jo betyder, at Venstres medlemmer ikke kan tjene penge på disse boliger. Det vil de nemlig rigtig gerne. Fra Dansk Folkepartis side har holdningen været noget tvedelt - dels har man gerne villet ind til kernevælgerne i det almennyttige (og er også kommet det) - dels har man hørt Folkepartiets medlemmer tale hånligt om det 'støttede byggeri'.

Det mest koordinerede angreb på det almennyttige kom i begyndelsen af dette årtusinde fra Anders Fogh Rasmussens Venstre-regering. Venstre besluttede dengang i deres visdom (inspireret af hændelser i England) at lejerne skulle have en chance for at købe deres lejligheder. Dette blev aldrig nogen succes. For det første overså AFR & Co. fuldstændigt, at der er gode grunde til at lejere lejer og ejere ejer. Mange lejere er overhovedet ikke i stand til / har absolut ingen interesse i at eje. Dem der vil eje, findes sandsynligvis allerede blandt de 53% af danskerne, som ejer deres egen bolig.

Men for at dette (altså frasalg og køb af almennyttige boliger) kunne lade sig gøre, måtte der en retssag til, som afgjorde HVEM der rent faktisk ejer den almennyttige bolig.

Denne retssag fandt sted - https://goo.gl/bLUjsn - og mundede ud i, at det rent faktisk er de nuværende lejere (og hverken boligselskab eller kommune) som ejer de almennyttige boligblokke.

Det hjalp alt sammen ikke noget. Venstres politik kunne ikke gennemføres. Antallet af boliger, som blev solgt kan tælles på en hånd. I København stoppede overborgmester Ritt fra S et planlagt salg på Amager (akkurat ligesom de borgerlige i Folketinget siden hen blokerede Franks tanker om et hash forsøg i København). At beboerne på Amager havde stemt om, hvorvidt de ønskede at købe eller ej, anfægtede ikke Ritts demokratiske sindelag (det er ikke socialdemokratisk politik, sagde hun).

Hvis vi vender tilbage til nutiden, har AFRs efterfølger, LLR, planer om at ekspropriere almennyttige boliger og gøre med dem, hvad der passer Venstre. Nedrivning, salg, konvertering til ældreboliger eller ungdomsboliger er strategier, som skal frelse Ghettoland fra sig selv.

Men hov, hvis det ifølge en Højesteretsdom er lejerne, som ejer disse ejendomme, hvem skal så have pengene (kompensationen) fra dette tvangssalg.

Det skal selvfølgelig de retmæssige ejere, nemlig de mennesker som Venstre vil sætte ud af deres bolig.

Dette er sand retfærdighed og den STØRSTE HÅNDSRÆKNING til folk i ghettoerne, man på nogen måde kan forestille sig. Jeg kan se for mig, at Venstre & Co kan og vil gøre alle mulige krumspring for at undgå dette, men tænk selv over det ...? Hvis beboerne ejer deres almennyttige boliger, skal dette selvsagt være noget, man tager alvorligt - og ikke blot noget der fremhæves over for besøgende udlændinge og nævnes i de efterfølgende skåltaler.